Store VEGA
Danish Music Awards Jazz 2025
Åbningstider
- Dør:
- Koncertstart:
Danish Music Awards Jazz 2025
Glæd dig til en aften med prisuddelinger og unikke optrædener, når Jazz Danmark den 2. december åbner dørene i ikoniske Store VEGA til en udgave af Danish Music Awards Jazz, hvor både tradition og fornyelse er i højsædet.
Årets vært er Alice Carreri, der med elegant nærvær står klar til at tage os i hånden gennem en stor hyldestaften til jazzen. DMA Jazz 2025 byder på særlige liveoptrædener fra Tabloid, Lotte Anker, Sophisticated Ladies & Kaare Munkholm samt Casper Hejlesen.
Som noget nyt giver vi desuden scenen til tre forskellige brandtaler for jazzen. De tre, der skal fejre 100 år med jazz i Danmark og sætte tonen for de næste 100, er Marilyn Mazur, Kasper Tranberg og Thorbjørn Øllgaard. Når showet er forbi, står Kresten Osgood klar i Ideal Bar med en vanvittig efterfest med masser af musik og god stemning.
Efterfest med Kresten Osgood
Når lyset slukkes i Store VEGA, er festen kun lige begyndt og fortsætter i Ideal Bar, hvor alle er inviteret. Komponist, multi-instrumentalist og tidligere DMA Jazz-vært Kresten Osgood er klar med en efterfest udover det sædvanlige. Osgood lover et program, der vender op og ned på dine forventninger, med livemusik og DJ-sessions fra Jazz Danmarks pladesamling. Kom med til årets største jazzfest!
For tredje år i træk vil Danish Music Awards Jazz fylde Store VEGA med et uforglemmeligt show spækket med prisuddelinger og helt særlige musikalske optrædener. Det bliver en aften fuld af musik og fest på Danmarks største dedikerede rytmiske scene.
Til showet uddeles følgende priser:
● Årets Jazzudgivelse
● Årets Jazzkomponist
● Årets Musiker
● Årets Nye Jazznavn
● Årets Single
● Årets Alternative Jazzudgivelse
● Årets Livenavn
● Årets Scene
● P8 Jazz Prisen - Årets Ildsjæl
Danish Music Awards Jazz 2025 er arrangeret af Jazz Danmark i samarbejde med VEGA og med bidrag fra P8 Jazz. Arrangementet er muliggjort af støtte fra Statens Kunstfond.