Ideal Bar
Philip | Schneider – A Thousand Voices
Åbningstider
- Dør:
- Koncertstart:
Philip | Schneider – A Thousand Voices
Workshop i Ideal Bar
Vil du være en del af et unikt korværk om kærlighed, fællesskab og stemmens kraft?
Under Golden Days 2025 inviterer komponistduoen Philip | Schneider dig med ind i skabelsen af A Thousand Voices, en sanselig, interaktiv lydinstallation, som folder sig ud i VEGA fra den 9. til 26. september.
Tirsdag den 10. september i tidsrummet kl. 16.00–19.00 kan du deltage i en åben workshop i Ideal Bar. Her synger vi sammen, leger med stemmens klange og optager lyde, der bliver en del af det endelige værk. Det kræver ingen nodekundskaber, kun lysten til at bruge og dele din stemme.
Tag gerne en ven, kollega eller et familiemedlem med. Du kan komme 10 minutter eller blive og synge med flere gerne under workshoppen.
A Thousand Voices samler så mange forskellige stemmer som muligt; erfarne sangere, nysgerrige amatører og alle midt imellem. Alle stemmer tæller. Værket fejrer det, vi kan skabe sammen, når vi lytter til hinanden.
Kom og sæt dit aftryk på et levende værk om kærlighed i mange former. Det er gratis at deltage
Læs mere om projektet A Thousand Voices her.
Værket fejres også med en åben lancering i Ideal Bar, lørdag d. 20.9 kl.16.00.
Golden Days er en årlig kulturfestival, der gennem talks, kunst og events kaster nyt lys over store historiske og samfundsaktuelle temaer – i 2025 er omdrejningspunktet kærlighed.