VEGA Beyond

VEGA BEYOND dækker over VEGAs arbejde med nye formater for livescenen.
Det er, når vi rækker os ud over livemusikken og kigger på fremtidens teknologier og strømninger. Når vi inviterer artister til at iscenesætte deres musik på nye måder og til at bruge vores eksperimenterende udstillingsrum VEGA LAB. Det er artist in residency og expert in residency, og når et band eller artist laver et decideret takeover af VEGA.
Det er vores immersive lydsystem i Ideal Bar, vores VEGA ARTS program og vores udgivelser på VEGA rec. Det er, når vi spørger What’s Next på vores årlige konference. Det er fællessang med Sangskatten og fordybelse med Digte & Lyd. Når vi undersøger hvordan musik i videospil (games) kan spille en rolle på livemusikken, eller når vi inviterer andre spændende organisationer, virksomheder og kultur-events ind i huset i særlige signaturarrangementer.
VEGA BEYOND er alt det udenom vores koncerter. Det, der gør VEGA til et relevant og fremtidssikret spillested.
Tjek alle VEGA Beyond formater her
Nye formater til livescenen 2025-2028 - VEGA Beyond forsætter arbejdet
VEGA har siden 2021 arbejdet med udviklingen af nye koncertformater gennem projektet "Nye formater til livescenen" med støtte fra Statens Kunstfond . I VEGA kalder vi dette arbejde for VEGA BEYOND – en platform for nyskabende koncertoplevelser og eksperimenterende liveformater. Vi har nu søgt bevilling for perioden 2025-2028 for at videreføre dette arbejde, denne gang med skæringsflader til Godset i Kolding. Midlerne skal bruges til at undersøge og afprøve forskellige tiltag, der kan styrke den kunstneriske fordybelse, eksperimentering og publikumsoplevelser på livescenen.


En stærk dag fyldt med idéer og inspiration
I november 2026 var VEGA vært for Lost in Distraction? en kulturkonference på højt niveau, som blev et markant højdepunkt under Danmarks formandskab for Rådet for Den Europæiske Union. Dagen samlede førende stemmer fra hele Europa for at udforske kulturens fremtid, fra musik og film til kunst og kreativitet – og for at gentænke, hvordan kultur kan bidrage til at opbygge et mere modstandsdygtigt, fantasifuldt og sammenhængende Europa.
Konferencen blev en stor succes og gav anledning til nye samarbejder, modige diskussioner og en fælles kulturel ambition, som rakte langt ud over København