
Spleen United – A Celebration at VEGA
I december 2025 markerer Spleen United 20-års jubilæet for deres debutalbum Godspeed Into The Mainstream. For at fejre dette udvider bandet deres oprindelige jubilæumskoncert med en ekstra aften den 29. december, så publikum får endnu en mulighed for at opleve et album, der for altid har sat sit præg på dansk elektronisk rock. Tre aftener i træk forvandles VEGA til et levende univers, hvor musik, lys, installationer og fest smelter sammen i en samlet fejring af bandets unikke univers.
"Da Vega spurgte, om vi havde lyst til at opskalere koncerterne til en full-blown fejring af Godspeed, var der ingen tvivl herfra", forklarer Bjarke Niemann og fortsætter:
"Nu føles det rigtigt at kunne takke hinanden for den dedikation, vi viste hinanden dengang, ved at dykke ned i det univers igen og tillade os at nyde alt det, den plade har skabt for os – sammen med mange af dem, den har berørt".
Koncertfilm fra 2006 i Ideal Bar
I Ideal Bar kan publikum inden koncerten opleve den originale MTV-koncertfilm fra 2006, hvor Spleen United første gang optrådte i Store VEGA med materialet fra Godspeed Into The Mainstream. Filmen vises med fuld lyd og lys og giver et unikt tilbageblik på bandets energi og æstetik fra dengang, hvilket skaber en særlig forbindelse mellem fortid og nutid.
Afterparty med Spleen United i Lille VEGA
Når koncerterne slutter, fortsætter festen i Lille VEGA, hvor Spleen United spiller et eksklusivt elektronisk afterparty-set, der genfortolker bandets ikoniske lyd i et mere eksperimenterende format. Det bliver en energisk og sanselig afslutning, hvor publikum oplever bandet i en ny kontekst. Derudover holder Frederik Tollund dansegulvet i kog med emotionelle, højenergiske techno- og house-sets, mens Téa fører tilsætte festen sine hypnotiske grooves fra deep house til dubbet techno.
Koncerterne i Store VEGA
Bandet opfører Godspeed Into The Mainstream i sin helhed, og publikum kan opleve albummets hypnotiske og mørkt vibrerende hits som “Heroin Unltd”, “Spleen Utd.” og “In Peak Fitness Condition” i et scenisk univers, der både hylder fortiden og bringer musikken til live på ny. Det er en sjælden chance for at opleve et af Danmarks mest roste bands genfortolke deres debut i sin fulde længde og samtidig mærke energien fra et band, der stadig udvikler sig.
Interaktiv installation i VEGA LAB
Før koncerterne åbner VEGA LAB dørene for en interaktiv installation inspireret af musikvideoen til “In Peak Fitness Condition”. Publikum kan træde ind bag et varmesensor-lærred og selv blive en del af videoens visuelle univers. Installationen er både sanselig og legende og inviterer til deltagelse, nysgerrighed og deling, så gæsterne kan opleve musikken på en helt ny måde.
Installationen er lavet af DisplayLab og Luminance samt med hjælp fra Interglas. Den vil desuden være åbent for billetholdere til Lille VEGA koncerter frem til 5/3 2026.
Udstilling af sjældne genstande
I foyeren viser desuden sjældne billeder, grafiske elementer og originale rekvisitter fra Godspeed-æraen, herunder den ikoniske discokugle fra albumcoveret. Udstillingen giver publikum mulighed for at se nærmere på bandets tidlige æstetik og forstå den visuelle og musikalske identitet, der har fulgt Spleen United siden debutalbummet.
En totaloplevelse
Spleen United – A Celebration at VEGA er en totaloplevelse, der hylder et album, som stadig inspirerer, og et band, der fortsat formår at begejstre og udfordre deres publikum. Tre aftener fyldt med musik, installationer, historiske tilbageblik og festlig energi skaber en unik fejring af Spleen Uniteds univers.
Datoer: 27., 28. og 29. december 2025
Sted: Store VEGA / VEGA LAB / Ideal Bar /Lille VEGA
Tidsplanen for aftenen er:
18.00: døre.
18.00-19.30: adgang til særlig koncertfilmvisning i Ideal Bar + Spleen United installation i VEGA LAB.
20.30: koncertstart - Spleen United i Store VEGA.
21.55 - 02.00: afterparty i Lille VEGA med to DJs og et eksklusivt elektronisk afterparty-set med Spleen United.


