Store VEGA
When Saints Go Machine
Support: A Good Year
Åbningstider
- Dør:
- Koncertstart:
Eksplosiv kombination af elektronisk magi og intens energi med WSGM
DER ER STADIG BILLETTER TIL EKSTRAKONCERTEN D. 14. NOVEMBER. FIND BILLETTER HER
When Saints Go Machine har etableret sig som en af Danmarks mest spændende musikgrupper inden for elektronisk musik og har opnået stor international anerkendelse for deres unikke lydunivers.
Gruppen udgav tidligere i år albummet Rosy. Et album der byggede videre på deres etablerede lydbillede, som så dagens lys i 2011 med albummet Konkylie. Albummet Rosy fangede When Saints Go Machines signatur-energi og emotionalitet og skabte det bandet kalder ”en simpel vej mellem lyden og følelserne i de lyriske billeder”.
Bandet trækker publikum ind i et unikt univers med hypnotiserende beats og futuristiske lydlandskaber. Gennem deres live-shows etablerer gruppen en forbindelse mellem scenen og publikum, hvor musikken ikke blot høres, men også mærkes.
Det er en elektronisk fest, der efterlader et dybt indtryk og bekræfter bandets status som en af Danmarks mest enestående live-acts.
Support: A Good Year
Bag A Good Year står videokunstner Albert R. Hildebrand og producer Tobias Laust (Liss, Goss), hvis partnerskab er en platform for forening af musik og visuelle medier. Deres debutværk, det audioviduelle projekt "Sofina", var i den officielle udvælgelse på CPH:DOX 2024.
D. 16 oktober udsendte den kollaborative gruppe deres seneste single "YSL" sammen med det den svenske duo Horse Vision.