What’s next 2024
- Pioneering the music venue of the future
Fire år med læring, men hvad bringer fremtiden?
📅 : 11. oktober 2024
📍 : VEGA, Enghavevej 40, København V
🗂️ : Fremtidens spillested
📩 : Tilmelding: beyond@vega.dk - R.S.V.P d. 10.oktober 2024
Efter fire år med udforskning af mulighedsrummet omkring koncertformatet og eksperimentering med ny teknologi; fra kunstig intelligens og virtual reality til cyborgs og virtuelle mennesker, står vi i VEGA ved en skillevej.
Som kulturinstitution ønsker vi at drive en nysgerrig, modig og visionær forandring, der eksperimenterer med nye formater, teknologier og måder at engagere publikum på, samtidig med at vi bevarer og formidler vores musikalske arv.
Så hvad har vi lært, og hvor har denne vidensopbygning ført os hen? Hvordan kan vi som branche udvikle os sammen med artisterne?
Vi bruger denne What’s NEXT til både at kigge tilbage på, hvad vi har lært, men også et blik fremad på de nøgleteknologier, der vil fortsætte med at ændre musik og kunst – og hvordan man eksperimenterer sig frem til nye indsigter og innovation, og ikke mindst får flere med.
Vi kan ikke spå om fremtiden, men vi kan være med at til forme den. Derfor bliver vi ved med at spørge, hvad bliver det næste? Hvad bringer fremtiden for VEGA og de kunstnere, vi samarbejder med? Hvordan kan vi fortsat eksperimentere som venue og skubbe grænserne for, hvad der er muligt?
Minds-in/Hands-on for musikere og branchen
What’s NEXT falder i to fold: En spændende masterclass (minds-in), efterfulgt af et eksperimentelt laboratorium (hands-on), hvor deltagerne kan opleve tiltag inden for den nyeste udvikling i livemusikindustrien og stille spørgsmål til relevante interessenter.
Så sæt kryds i kalenderen fredag d. 11. oktober og følg med på @vegabeyond_ på instagram
What’s NEXT er VEGAs årlige konference, der kigger fremad. I en verden af kulturelle omvæltninger, teknologiske gennembrud og hurtige trends, som har transformeret måden vi skaber indhold, musik, og kunst på, spørger VEGA hvad er det næste og hvordan sørger vi for at dette branchen forbliver bæredygtig, når der hele tiden er noget nyt på spil.
Program
MINDS-IN
13.00-13.20: VEGA spørger What’s NEXT?
Velkomst ved Louise Opprud
Fire år med udforskning af What’s NEXT: Indsigter, tankevendinger, omvendte perspektiver, men vi bliver aldrig færdig med at udforske.
13.20-13.50: Fortællinger fra et levende teknologilab
Keynote ved Florian Weigl
Florian Weigl vil tage os med på en rejse ind i sin verden af teknologi, kunst og konstant
udforskning. Han vil dele sine tanker om de nøgleteknologier, der vil fortsætte med at ændre musik og kunst, og om, hvordan man eksperimenterer sig frem til nye indsigter og innovation. Vi spørger ham, hvordan vi kan forberede vores tankesæt på fremtiden for virkelig at udforske mere levende og vildt. Som kurator og forsker på V2_ Lab for the Unstable Media er Florian Weigl interesseret i kunst og nutidens teknologi, der reflekterer over samfundet, i samarbejde med kunstnere om udvikling af kritisk dialog, kunstnerisk refleksion og praksisorienteret forskning.
13.50 -14.10: Artist interview med Louise Foo
Den svenske duo Gidge udgår desværre af programmet. I stedet byder vi Louise Foo til samtale om bl.a. de projekter hun har været med til at lave i VEGA Beyond regi. Som den en halvdel af duoen Glas var hun i foråret 2024 i residency i VEGA, hvor de igennem en eksperimenterende workshop ville skabe en interaktiv udstilling, workshoppen kulminerede i et immersiv koncert på Ideal Bar.
13.50-14.10: Den svenske duo Gidge udgår desværre af programmet
Artist Interview
Den svenske duo Gidge, der består af Jonatan Nilsson og Ludvig Stolterman, former deres elektroniske musik ud fra lydoptagelser, som de optager i naturen. Musikken fungerer både på dansegulvet og i mere afslappende omgivelser. Hvert nummer har sin egen atmosfære og følelse, hvor kraftfulde højdepunkter bygges op fra stille pauser med vokal samples.
Gidge spiller i Store VEGA senere samme aften.
14.10-14.30: Fremtidens spillested
Samtale med Lene Vive Christiansen og Majken Overgaard
En modereret samtale om at tilpasse os samfunds- og kulturforandringer, men også aktivt forme dem. Om vigtigheden af at skabe nye muligheder, udfordre vanetænkning og fremme dialog med unge og minoriserede grupper, samtidig med at vi bevarer vores musikalske arv.
14.30 Pause
HANDS ON
15.00-16.30: VEGA Beyond Highlights - et tilbageblik på de seneste år
De seneste to år har VEGA udforsket nye måder at skabe unikke oplevelser for publikum, samtidig har musikere og artister fået mulighed for at eksperimentere og udvikle deres kunstneriske udtryk med hjælp fra ny teknologi og VEGAs rammer.
En lang række kunstnere har arbejdet kreativt med dette, og med VEGA Beyond Highlights har vi udvalgt nogle af de mest spændende projekter fra de seneste to år. Her kan du opleve hvordan det klassiske koncertformat er blevet udfordret og udvidet, og publikum inviteres til at opleve musik og kunst på helt nye måder.
Du kan blandt andet opleve immersive lyd- og videoinstallationer skabt af Glas x Uberørt , Simon Littauer, Nils Frahm og Robert Borg, augmented reality-oplevelser af Ida Kvetny, Jeanett Albeck og Noah Rosanes, samt kollagekunst lavet af MØ og hendes fans.