VEGA LAB
VEGA LAB - Et eksperimenterende udstillingsrum for livescenen
Med et dedikeret rum giver VEGA LAB publikum adgang til nye oplevelser, samt artister adgang til teknologien og muligheden for at eksperimentere og afsøge nye måder at komponere, udstille og præsentere deres værker.
Ambitionen for VEGA LAB er, at platformen og det fysiske VEGA LAB-rum arbejder sideløbende med VEGAs almindelige koncertprogram, men også i synergi, hvor turnerende artister inviteres ind til at eksperimentere.
Vocal Imaginaries i VEGA LAB - 2024
Udstillingen viser forskningsresultater og prototyper skabt i det IRF-finansierede projekt 'Voice as a Matter of Design: A Framework for Novel Vocal Imaginaries'. I projektet har vi undersøgt, hvordan vi kan designe for større vokal diversitet i syntetisk stemmedesign, og hvad dette betyder for vores forhold til stemmebaserede teknologier som smarte assistenter og stemmeassistenter.
Ved udstillingens åbning vil der være vokaloptrædener af SØSTR og Vectral, demonstrationer af 'Modular Smart Speakers' (MOSS) og 'Climate Change Smart Speakers' (CCSS), eksperimenter med stemmekloning, en ny ramme for Voice-User Interface design, AI-baserede og udforskende vokale scenarier for vores fremtidige liv med syntetiske stemmer, og meget mere.
Denne workshop og udstilling er et samarbejde mellem ITU og VEGA
Udstilling Vocal Imaginaries
- Sted:
VEGA LAB, VEGA, Enghavevej 40 - Datoer og tider:
- Torsdag den 14. november 2024, kl. 17-20
- Fredag den 15. november 2024, kl. 17-20
- Lørdag den 16. november 2024, kl. 10-14
“Med VEGA LAB bliver der skabt plads til at udvide grænser og et udviklingsrum, der konstant kigger fremad. Visionen er at favne de artister, der arbejder ved siden af og udenfor den gængse turnécirkel samt muligheden for i stærkere grad at arbejde på tværs af kunstgenrer. ”
- Lene Vive Christiansen, Program- og udviklingschef, VEGA
VEGA LAB undersøger grænserne mellem tech-, lyd- og video-formater i jagten på værker, der udvider og udvikler koncertoplevelsen og sfæren omkring livemusikken
VEGA LAB arbejder med immersive oplevelser. Lokalets 360 graders opsætning både i lyd og billede gør, at publikum kan bevæge sig rundt i rummet og få en aktiv, selvvalgt oplevelse alt efter, hvor de bevæger sig hen.
Rummet, der skabes på ny fra udstilling til udstilling alt efter hvem der eksperimenterer, giver mulighed for realtidsgenereret video og lyd. Værkerne kan ændre sig alt efter, hvordan publikum interagerer med fysiske rekvisitter, bevæger sig i rummet eller endda handler på deres sociale medie-kanaler. Muligheder og aktiviteterne er forskellige fra udstilling til udstilling, fra værk til værk, fra kunstner til kunstner og ikke mindst fra publikum til publikum.