VEGA Beyond

Ideal Bar

døssing - En immersiv koncert - Vinterjazz 2025

Support: MELÉN + Frida Elisabeth Vitved Jeppesen


lørdag22.02.2025
Pris inkl. gebyr225,-

Åbningstider

Dør:
Koncertstart:

Døssing skaber beroligende jazzlandskaber i VEGA

Søskendeorkestret døssing blander nordisk moderne jazz med musikalske indflydelser fra lounge og dub, og tilføjer en ekstra dimension gennem poetiske og samlende fortællinger i deres værker. Deres lyd er kendetegnet ved mødet mellem det akustiske og det elektroniske, som særligt kommer til udtryk gennem luftige blæseinstrumenter og legesyg percussion, der sættes sammen bassede synthesizers, trillende keys og taktfaste trommemaskiner.

Når man som lytter og publikum bliver introduceret til døssing fremgår det tydeligt, at gruppen kommer med en baggrund, hvor musikken og det kreative islæt har været en dybt forankret del af livet. Det er nemlig ikke helt tilfældigt, at søskendeflokken har fået denne del med i bagagen. Som børn af folktronica-pionererne fra Sorten Muld og med store dele af deres barndom i bofællesskabet Toustrup Mark i Østjylland, kan medlemmerne siges at have fået musik, fællesskab og samskabelse ind fra barnsben.

I 2022 udgav døssing deres debutalbum
All inclusive, der var en fortæller- guidet, auditiv rejse gennem et hotel-inspireret univers. Albummet blev Ugens Album på P8 JAZZ med flittig rotation siden, fik flotte anmeldelser fra bl.a. GAFFA og Information og åbnede op for live-optrædener til store begivenheder som DMA JAZZ 2022, SPOT Festival, Vinterjazz og Copenhagen Jazz Festival.

Support: MELÉN + Frida Elisabeth Vitved Jeppesen

MELÉN er en svensk kunstner og producer baseret i København og Malmø med en vision om at forme et lydlandskab, der balancerer mellem det menneskelige og det mekaniske. Gennem loops, vokalpedaler og samples fra voice memos skaber hun et sound, der vækker associationer til kunstnere som Bon Iver, Joni Mitchell og Björk.

Hun debuterede i 2021 med EP’en Mind/Math og fulgte op året efter med SHIFT/WHEN, sidstnævnte beskrevet i svenske medier som 'eksperimentelt, men samtidig tilgængeligt og vidunderligt medrivende'. Siden da har hun aktivt spillet koncerter rundt om i Skandinavien. For tiden arbejder MELÉN på sit debutalbum, planlagt til release i 2025.

Frida Elisabeth Vitved Jeppesen er digter og skrivende bosat i Aarhus. Frida debuterede i foråret 2024 med digtsamlingen otte fjorten tyve på Forlaget OVBIDAT. Til hverdag læser hun Litteraturhistorie på Aarhus Universitet med tilvalg i Kønsstudier. Derudover går hun på Talentskolens Forfatterlinje på andet år, hvor hun, udover at skrive på sine digte, arbejder på et romanprojekt. I sin praksis interesserer hun sig blandt andet for hverdagssprog, kropslighed og det relationelle rum. Hun er tidligere udgivet i Tidsskriftet Addenda og Tidsskriftet Dramatisk Skrift.

Varm op til koncerten her

Relaterede begivenheder

lørdag
/
22.02.2025
Jazz
Ideal Bar

Ideal Bar

døssing - En immersiv koncert - Vinterjazz 2025

Support: MELÉN + Frida Elisabeth Vitved Jeppesen

lørdag
/
22.02.2025
Jazz
Ideal Bar

Lille VEGA

Floex Ensemble - MUSIC.GAMES

Music.Games - A celebration of video game music

fredag
/
04.04.2025
Elektronisk
Lille VEGA

Store VEGA

AXIS MUNDI af Hotel Pro Forma - Sene forestillinger

26.05.2025
-
03.06.2025
Andre arrangementer
Store VEGA

Store VEGA

AXIS MUNDI af Hotel Pro Forma- Tidlige forestillinger

27.05.2025
-
03.06.2025
Andre arrangementer
Store VEGA

Oversigt