VEGA Beyond

VEGA LAB

Intimate Immensity


Dato

Vælg dato ovenfor for at se tidsplanen for arrangementet

Udstilling på VEGA LAB  - Intim Umådelighed

Udstilling i VEGA LAB  
18. september – 29. oktober 
Fri entré 

Udstillingsdage: 
Fredag d. 18.sep kl 16-18 
Lørdag d. 19.sep kl 16-18 
Mandag d. 21.sep kl 16-18 
Tirsdag d. 22.sep kl 16-18 
 
Herefter er udstillingen kun åben for billetholdere til koncerter i Lille VEGA frem til 29.oktober. 

Intim Umådelighed 
Udstillingen 
Intim Umådelighed udforsker træet som figur og væsen gennem en totalinstallation på VEGA LAB. I det mørklagte udstillingsrum bevæger man sig gennem et fortryllende landskab med jord og nedfældede spejle, som ligner små skovsøer. Liggende på sækkepuder ser man op på træets forgrenede landskaber, hvor bark og himmel træder frem på en ellipseformet skærm i loftet. Musikken, der omslutter publikum i et rumligt mix, starter svævende med langsomme, florlette strygere og stemmer, der fletter sig ind og ud af hinanden, men bevæger sig snart videre ned i pompøse, dybe satser og knirkende træinstrumenter.

I udstillingen udforskes træet som et særegent opholdssted, der forbinder det himmelske og jordiske. Mens vi ligger her, omsluttet af træet, blander vores perception sig med forestilling og virkelighed med fantasi. Træet bliver et både intimt og umådeligt opholdssted, et sted, hvor vi kan finde ro og drømme på ny.

Udstillingen præsenterer Louise Alenius' nykomponerede værk for 'mange strygere og enkelte stemmer' i 5 satser i samspil med Benjamin Skops videoinstallation, kurateret af Amund Bentsen og lyddesign af Mikkel Peter Larsen.

NB! Af hensyn til oplevelsen af værket beder vi publikum om at begrænse tale mest mulig og ikke at betræde eller røre ved spejlene og jorden.

Credits 

Intim Umådelighed, 2026
Spatialiseret lyd, ellipseformet videoprojektion, jord, spejle, sækkepuder.

 

Udstillingen er skabt i forlængelse af den stedsspecifikke træ-performance Alive (2026), som også lydværket oprindeligt er udviklet til.

Video af Benjamin Skop

Musik skrevet og produceret af Louise Alenius

Add. cello Nicole Hogstrand

Spatial lyddesign: Mikkel Peter Larsen

Ideudvikling og kuratering: Amund Bentsen & Benjamin Skop

Udstillingen er støttet af Det Obelske Familiefond.

Relaterede begivenheder

18.09.2026
-
22.09.2026
Andre arrangementer
VEGA LAB

Loungen

Kunst på Barsel: Lowly (duo)

fredag
/
27.11.2026
Andre arrangementer
Loungen

Oversigt