Ideal Bar
L8 Takeover
Åbningstider
- Dør:
- Koncertstart:
L8 Takeover Tour: Den nye bølge af dansk hiphop indtager VEGA
Oplev evigblå, og mange andre! Efter et forår fyldt med udsolgte gulve, nye fællesskaber og stærke liveoplevelser, fortsætter L8 Takeover Tour 2026 - og næste stop er Ideal Bar den 5. september.
Gennem året har L8 Events sat fokus på morgendagens stjerner med events på bl.a. SPOT Festival, Distortion og Byhaven. Nu flytter touren ind i hjertet af København, når Ideal Bar danner rammerne om endnu en aften, dedikeret til de friskeste skud fra stammen.
L8 arbejder for at løfte vækstlaget, ved at bygge bro mellem nye talenter og etablerede scener. L8 Takeover i Ideal Bar bliver ingen undtagelse, og kommer til at bestå af høj energi og nogle af Danmarks mest spændende artister.
Program:
Samz
Samz er en dansk artist, der bevæger sig frit mellem genrer og udtryk. Med en opvækst i København er han vokset op i et kreativt miljø omkring musik, med en fætter, som producerer og venner, der selv arbejder i studiet. Over de seneste år har Samz arbejdet målrettet på at forme sin egen lyd og identitet.
I tæt samarbejde med producerne Mawne og Vill3ds har han udviklet et udtryk, hvor stemning og følelse er i centrum. Hans musik er drevet af stemning, intuition og en stærk personlig drivkraft, hvor han ikke forsøger at passe ind i én genre, men i stedet skaber et univers, der føles ægte og uforudsigeligt.
Evigblå
evigblå er en fremadstormende dansk artist, der bevæger sig i et mørkt og følelsesladet indiepop-univers med tydelige referencer fra drum & bass, elektronisk musik og hip hop.
Som sanger, sangskriver og producer skaber hun et lydlandskab i spændingsfeltet mellem det skrøbelige og den energiske, hvor hun ikke er bange for at omfavne mørket og danske med det.
Tory
Tory er en artist fra Odense, der har skabt sit eget udtryk i krydsfeltet mellem R&B og rap. Hans musik har en tydelig melodisk nerve og et personligt udtryk, hvor vokaler og tekster får lov til at fylde. Tory har gennem de seneste år opbygget sit musikalske univers og markeret sig som en del af den nye scene fra Odense.
Senest har han udgivet singlen “Burde Være”, som viderefører den lyd, han er ved at gøre til sin egen. Tory er et navn, der er værd at holde øje med, hvis man følger den nye bølge af dansk R&B og urban-musik.
Sankt Thomas
Fra Odense bringer Sankt Thomas en lyd der bevæger sig i et melankolsk trap-univers med tydelige referencer til R&B. Med atmosfæriske produktioner, melodiske elementer og dybe, reflekterende tekster skaber han et musikalsk univers, der balancerer mellem det rå og det sårbare.
Sankt Thomas debuterede i slutningen af 2025 med collab-projektet FEMTUSIND, udgivet sammen med Tory. Projektet introducerede hans lyd og lagde fundamentet for det musikalske univers, han nu udfolder på egen hånd. Nu er han klar til at udrulle sit kommende soloprojekt, hvor han for alvor udfolder sin lyd, sit perspektiv og sin historie.
Projektet har allerede markeret sig med airplay og rotation på dansk radio og en bemærkelsesværdig live-debut i 2025 på scener som Byhaven, Aarhus Festuge, et udsolgt RUST og i Lille VEGA som support for VonQuar.
Rejsen er kun lige begyndt for evigblå, som allerede er godt på vej ind på den danske musikscene.
Resten af programmet offentliggøres løbende, så hold øje med kanalerne. Stay Tuned & Don’t Be L8!













